Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

I vuggestuen

I børnehuset Hørgården vægter vi højt at give barnet en god og tryg start i vuggestuen samt påbegynde et tillidsfuldt samarbejde med forældrene.

At starte i vuggestue betyder for de fleste børn, at de skal til at gøre deres første erfaringer med at være væk fra forældrene, ny hverdag og nye omgivelser. Vi ved hvor vigtigt det er at skabe trygge rammer, med nærværende og omsorgfulde voksne. Derfor arbejder vi med en genkendelig og tydelig struktur, det er med til at give børnene en tryghedsfornemmelse at de kender hverdagen. Vi tilstræber derfor at møde jeres barn åbent og anerkendende. Vi vil i samarbejde med jer sikre, at overgangen til vuggestue bliver så god som muligt.

Vores menneskesyn bygger på at hvert barn er unikt, derfor tager vi udgangspunkt i det enkelte barns behov, ser og hører vi barnet, og prøver at sætte os ind i barnets sted/følelser - vi bestræber os altid på at gøre det der føles bedst for barnet.

Fra forskning ved vi at børn lærer i kontakt med andre mennesker og sine sociale omgivelser,  derfor prioriterer vi at skabe gode og trygge relationer - voksen barn og børn imellem. Det gør vi b. la. ved at skabe små læreingsmiljøer og dele os i små grupper. Det betyder, at man er nærverende og der er ro og overskud til at få skabt de sociale relationer og udvikle legeevner og venskaber. Ligeledes giver det mulighed for at følge barnets spor og barnets perspektiv. Vi vil hjælpe børnene med at give udtryk for at sætte ord på deres følelser og behov. Vi vil støtte dem i at udvikle personlige og sociale kompetencer, de skal bruge nu og fremover såsom selvhjulpenhed, udvikle nysgerrighed, evnen til at samarbejde, og kropsforståelse. I de små læringsmiljøer er der især mulighed for at skabe oplevelser, og få skabt en helhed hvor følelsesmæssige, sociale, kreative, kognetive og kropslige sider er forbundet. Ved at arbejde med mindre grupper, er vi også med til at skabe fællesskabsfølelsen, og det er med til at styrke børnenes sociale færdigheder, er med til at øge forståelsen af sig selv og andre. At være en del af et overskueligt fælleskab giver barnet mulighed for at opleve og afprøve sig selv i forholdet til andre, i et trygt og anerkendende fællesskab.

Vi mener det er vigtigt at børn udvikler selvhjulpenhed derfor indrager og støtter vi dem i forskellige gøremål i hverdagen, b. la. ved at tage påklædning af og på, spise selv, hjælpe med at rydde op, kravle op på en stol. De små hverdagsgøremål er med til at de skaber sucessoplevelser, dermed lærer barnet også at mestre krav og udfordringer, og det er med til at skabe selvværd og selvstænighed hos barnet samt mulighed for at tilegne sig, grundlæggende egenskaber.

Vi arbejder bevidst på at udvikle børns sprog. Vi har til dagligt fokus på hverdagssamtaler med børnene, sætte ord på deres følelser og interesser, vi holder samling hvor vi b.la synger, og har dialogiske læsning og forskellige spil hvor vi kommer i dialog med børnene. Derudover tager vi på forskellige temature, hvor vi taler om de ting vi ser og oplever.